Support
 Print
Lejertillid
Det er vigtigt at tænke på Rotation's anmodninger som to forskellige ting.

1. En anmodning som skal behandles og i sidste ende udlejes til eller lukkes ned.
2. Et menneske som sidder bag anmodningen og agerer lead til alle jeres ledige boliger, uanset hvilken bolig som anmodningen er sendt på.

I udlejningsbranchen skal der være et ekstra fokus på lejerrejsen og den tillid der opbygges mellem mægler og lejer. Tilgangen til anmodningerne ift. hvordan der responderes i chatten, hvilken introbesked der sendes og hvor lang tid der går før kontakt skabes er afgørende for, om leads (potentielle lejere) kommer retur til Propstep boligportal - og kommer retur til jer som udlejningsmæglere.

Nedenfor er en række gode råd som kan bidrage til at opbygge tillid til jeres potentielle lejere og hjælpe med at bibeholde relevante leads i systemet istedet for at kaste dem over skulderen.

Hav en kort men præcis introbesked defineret for hvert projekt - evt. med en opfordring til at skrive, såfremt der ønskes fremvisning.

Ved at have en introbesked til nye anmodninger har i allerede skabt synlighed for den potentielle lejer og bedt om aktiv handling fra vedkommende for at bekræfte sin interesse. 

Omdirigér resterende anmodninger til øvrige ledige lejeboliger

Ved reservation af et lejemål får alle resterende anmodninger en besked i deres chat om at lejemålet er reserveret. Her ligger der stor værdi i at sende et link til øvrige ledige lejemål eller til en eventuel venteliste. Jeres resterende anmodninger er i virkeligheden inbound leads som har direkte interesse i at leje en bolig hos jer. Derfor er det vigtigt at vi behandler disse anmodninger med omhu og tænker potentialet igennem.

Strukturér jeres tilgang til indbakken med anmodninger

Ved at definere en struktureret tilgang til jeres anmodninger, kan i hurtigere behandle anmodningerne og forkorte udlejningsflowet.
Eksempler på en struktureret tilgang til indbakken omfatter bl.a.

Arbejd med udgangspunkt i nye anmodninger og gruppér på lejemål
Her går du til en vilkårlig anmodning og vælg i højre side "øvrige anmodninger" og se her overblikket over alle anmodninger på det pågældende lejemål. Nu kan du via overblikket se, hvor mange af anmodningerne som er et godt match til lejeboligen og også se, hvor langt i anmodningsprocessen de forskellige potentielle lejere er kommet. Herfra kan du invitere til fremvisning og fokusere på at kommunikere med de mest aktive potentielle lejere.
HUSK dog at sende links til andre ledige lejemål til de resterende anmodninger, idet du afviser anmodningerne så disse leads fortsat udnyttes.

Arbejd ud fra ejendom eller specifik ledig lejebolig
Her går du til ejendomme og finder den ejendom du er ansvarlig for eller som du ved har ledige boliger. Herefter går du ind på en ledig bolig og klikker dig frem til de anmodninger som er kommet på netop dette lejemål og arbejder videre derfra.
Det er en forudsætning for ovenstående tilgang at øvrige mæglere ikke har ansvar for samme ejendom, så der ikke laves dobbeltarbejde.

Hjælp til tilgang
Alt afhængig af jeres interne processer og KPI'er i udlejningsflowet, er der forskellige tilgange til Rotation som giver mening. Det hele afhænger af jer som udlejningsmæglere og hvilken tilgang der passer bedst til jeres succeskriterier. Såfremt i ønsker at tage en drøftelse om best practice i jeres Rotation, kontakt os gerne på [email protected].
Var denne artikel til hjælp?
Propstep TenantCRM Support | 2025