Support
 Print
Øvrige tilpasninger på ejendommen
Hvis du vil ændre eksempelvis introbesked i chat, betalingsmodul, e-mailnotifikationer, beskrivelse af åbent hus eller slå individuelle fremvisninger til og fra, kan du herunder finde vejledninger.

Ændring af åbent hus beskrivelse og adresse
Hvis du vil ændre beskrivelse eller adresse til åbent hus, hvis der f.eks. er kommet ny prøvebolig, kan du gøre det under på projektet. Gå til den ønskede ejendom og klik på de tre prikker i hjørnet af ejendommen og klik herefter på Redigér.



Klik herefter ind på Åbent Hus fra menuen i venstre side.



Nu kan du ændre i beskrivelse samt øvrige felter vedrørende det åbne hus på den valgte ejendom.



Vær OBS på, at hvis du ændrer adresse, får alle tilmeldte til fremtidige åbent huse besked om, at adressen er ændret. Husk at klikke “gem” når du har ændret det du ønsker.

Slå individuelle fremvisninger til/fra
Hvis du vil slå fremvisninger til eller fra, kan du gøre det under “indstillinger” på ejendomssiden. 



Hvis du vælger individuelle fremvisninger til, vil det stå på projektets forside. Lejer vil blive videresendt til alle boliger, hvorfra lejer kan skrive i chatten, at han/hun ønsker en fremvisning.
Hvis I bruger et eksternt fremvisnings-bookingssystem (f.eks. Youcanbookme) kan vi tilkoble det på Propstep, så der linkes direkte over.

Øvrige tilpasninger under Indstillinger på ejendommen
E-mail notifikationer
Hvis du vil ændre hvem der modtager e-mail notifiktationer, eller hvilke notifikationer der kommer på mail, så kan du også gøre det under indstillinger på ejendomssiden. Du vælger e-mail adressen til og på den lille klokke til højre for e-mailen, kan du til/fravælge notifikationer.

Introbesked i chatten
Du kan under indstillinger ligeledes vælge en introbesked som automatisk sendes til lejer i chatten, så snart lejer lægger en anmodning. Her kan eksempelvis stå info om, hvor man kan tilmelde sig åbent hus, hvordan man reserverer eller lignende, generelle informationer, som man ellers kan gentage ofte.

Betalingsmodul
Du kan under indstillinger slå betalingsmodulet til eller fra. Hvis du slår betalingsmodulet til, skal du vælge default-indstillinger for, hvordan betalingen skal foregå. Det kan f.eks. være hvis næste måneds leje først skal betales senere eller hvis fristen for betaling altid er det samme antal dage.
Du kan i betalingsmodulet også vælge, om kopi på kontrakten først skal modtage lejekontrakten når betalingen er modtaget, så lejer eksempelvis ikke oprettes i system, førend betalingen er modtaget.

Var denne artikel til hjælp?
Propstep TenantCRM Support | 2024