Support
 Print
Lejekontrakter
Når en bolig er reserveret til en lejer, kan du anmode om at oprette kontrakt til lejer.
Når du har sendt en kontrakt til oprettelse på en reserveret anmodning, og den er klar, vil anmodningen automatisk ryge i “kræver opmærksomhed”. Du kan nu sende kontrakten ud.
Her skal du vælge udlejers underskriver(e), evt. kopimodtager(e), underskriftsrækkefølge- og metode samt deadline for underskrift. Er betalingsmodulet slået til, skal du ligeledes vælge denne.

Så snart der er underskrevet én lejekontrakt i projektet, vil disse oplysninger fremgå automatisk af en drop-down menu så du ikke skal skrive alle oplysninger hver gang.

Lejer vil både kunne underskrive via sin anmodning på Propstep men får også en mail der hedder “dokument til underskrift” hvorfra man kan klikke sig direkte ind på underskriftssiden. Det samme får udlejers underskriver.

Når der skal underskrives vil bilagene (som ikke skal underskrives) vises først. Når disse er godkendt vil kontrakt og evt. andre dokumenter som skal underskrives dukke op.

Udlejers underskriver:
Her kan du vælge én eller flere underskrivere. Reference-nummeret behøver ikke udfyldes, men kan evt. udfyldes med bolignummer. Udlejers underskriver får automatisk kontrakten som kopi.

Kopimodtager:
Her vælges én eller flere som skal modtage kontrakten som kopi, men som ikke underskriver. Dette kan f.eks. være en administrator. Såfremt du ikke selv underskriver, men gerne vil have kopi af kontrakten når der underskrives, så kan du sætte dig selv som kopi.
Hvis du først ønsker, at kopi på lejekontrakten modtager kontrakten som kopi når betalingen er modtaget, kan dette slås til i betalingsmodulet på projektsiden under indstillinger.

Underskriftsrækkefølge:
Du kan vælge, om alle kan underskrive på samme tid, eller om lejer f.eks. først skal underskrive. Såfremt du vælger en rækkefølge, så vil kontrakten først komme til underskrift hos næste lejer, så snart de foregående har underskrevet. Du kan rykke op og ned i rækkefølgen via pilene til højre for lejer/udlejers navne.

Underskriftsmetode:
Du kan vælge underskriftsmetode for både lejer og udlejer. Når første kontrakt i projektet er underskrevet, vil udlejers underskriftsmetode blive gemt. Såfremt lejer ikke har mit-id kan du vælge skærmunderskrift. Underskriftsboksen vil i så fald vises som et skrivefelt og heri underskriver lejer med musen.

Underskriftsdeadline:
Du kan vælge deadline for underskrift for både lejer og udlejer. Den er sat default til 2 dage, men denne kan blot justeres op eller ned alt efter aftale med lejer og udlejer.

Betaling:
Såfremt betalingsmodulet er slået til, skal du også vælge denne. Her kan det sættes default under projektet i “indstillinger”, men ønskes det ændret i den specifikke sag, kan det gøres når betalingsmodulet popper frem. Hvis det stemmer med det allerede valgte, godkender du blot.

Kontrakten er udløbet
Såfremt lejer og/eller udlejer ikke når at underskrive inden fristen, vil den blive markeret som “kontrakt udløbet” og den rykker automatisk i “kræver opmærksomhed”. Lejemålet forbliver reserveret til lejer. Såfremt du har aftalt med lejer, at han/hun får ekstra tid, kan du let forlænge perioden via “forlæng” øverst til højre i anmodningen. Hvis lejer alligevel ikke er interesseret, kan du afvise.

Betaling er udløbet
Hvis der er slået betalingsmodul til, og deadlinen for betaling er udløbet, vil anmodningen rykke status til “betaling udløbet” og rykke over i “kræver opmærksomhed”. Du kan stadig godkende betalingen, selvom den er udløbet.

Når der underskrives
Når lejer og udlejer har underskrevet kontrakten vil den automatisk blive markeret som “udlejet” og det vil fremgå af både lister og dashboard. Alle lejere med en aktiv anmodning vil få besked om at den er blevet udlejet, og deres anmodning vil automatisk afvises og rykkes til “lukket”.
Er betalingsmodulet til kan du bekræfte indbetalingen på anmodningen via den grønne knap i højre hjørne samt angive dato for indbetaling.






Var denne artikel til hjælp?
Propstep TenantCRM Support | 2024